Moderne dans for øvede - opvisningshold
Tid: Torsdag kl. 19.00-21.00
Sted: Institut for Idræt, Dansesalen, Nørre Alle 51, 2200 København N
Underviser: Gabriella Grundemar
Start: Torsdag den 8. september 2011. Sæsonen fortsætter til og med april. Tilmeld dig her.
Med moderne dans udforskes kroppens udtryksformer, bevægemønstre og musikalitet. Der arbejdes med teknik, improvisation og koreografier, men der er også sved på panden og styrkemomenter.
Dette er holdet for dig, som har trænet gymnastik og/eller moderne dans i adskillige år. Du vil gerne udfordres og har ambitioner om at blive endnu dygtigere.
Træningen Efter at have danset og bevæget os i en god del år, er det mange bevægelser som vi laver per automatik. Ved brug af enkle bevægelseskoncepter, udfordrer vi vores bevægelsesrepertoire og arbejder for at gøre det mere nuanceret. Filosofien er, at det ikke i samme høje grad handler om hvad vi siger, men hvordan vi siger det. Vi arbejder indefra og ud - fra improvisation til koreografi, og nedefra og op - fra gulvteknik til stående.
Holdet deltager i 3 forårsopvisninger, som du forventes at deltage i.
Du kan forvente spændende træning i et rart arbejdsmiljø, indsigt i kreative kompositoriske processer samt masser af motion og kropslig udfordring. Glæden ved at bevæge sig er i højsædet; sved og smil skal følges ad!
Gabriella Grundemar Gabriella er uddannet danser fra Skolen for Moderne Dans i 1998-2002, og har arbejdet for en række koreografer, fx Thomas Eisenhardt, Tali Rázga, Søren Sundby og Jens Bjerregaard. Endvidere har hun iværksat og koreograferet egne værker, bl.a. soloen ”Ville Ikke Falde”. Gabriella har været engageret som underviser i mange forskellige sammenhænge, fx under huskoreograf ordningen, på Move ´n Dance og Skolen for Moderne Dans.
Kontakt Vedrørende undervisningen kan du kontakte Gabriella pr. mail gabbi_grundemar@yahoo.dk
Vedrørende det praktiske kan bestyrelsen kontaktes. Se under Hvem er vi.
|